To pirrende Thomas Mann-fortællinger fra et dekadent velhavermiljø, hvor forbudte og forførende lidenskaber flammer bag den borgerlige facade


Af Thomas Mann
Dramatisering Wälsungeblod: Trine Thostrup, Studerende, DDSKS, Dramatik, Aarhus
Dramatisering Den bedragede: Nora Bjerge, Studerende, DDSKS, Dramatik, Aarhus
Iscenesættelse: Helle Rossing
Scenografi & kostumedesign: Marie Moberg
Lysdesign: Kim Glud
Lyddesign og komponist: Michael Buchardt Steffensen
I Den bedragede står enkefru Rosalie von Tümmler i centrum. Hun har to voksne hjemmeboende børn og en særlig åbenhjertig relation til datteren, Anna. Men da sønnens unge engelsklærer, Ken Keaton, begynder at komme i hjemmet, forelsker Rosalie sig uhæmmet i ham. Overgangsalderen til trods vækkes hendes krop til live, og begæret får atter enkefruens livgivende blod til at strømme. Men alt er ikke, som det først tager sig ud.





I Thomas Manns Wälsungeblod møder vi tvillingerne Sieglinde og Siegmund. To velhavende væsener, der sværmer for alt smukt – ikke mindst hinanden. Sieglinde skal giftes med von Beckerath, men efter et bevægende møde med Wagner-operaen Valkyrien kaster tvillingerne sig med åbne øjne ud i syndefaldet.




